Virksomhedsbesøg
Torsdag d. 3. oktober kl. 16.30-19.00
Kirke Hyllinge
Kom med på en spændende tur rundt i Kr. Hyllinge hvor vi skal besøge lokale virksomheder, som gør noget ekstra og ofte utradionelt for at bidrage til udvikling og socialt ansvar med åbenhed og brobygning – fællesnævner for denne virksomheds-rundtur er inddragelse af unge.
Vi skal besøge:
✔ Hornsherred Tømrer og Snedker ApS – Michael Andersen vil fortælle om sine “Lærline-aftener”
✔ MB Service og Autoteknik – Anja og Martin Bendixen om “Knallertaftner” på værkstedet
✔ Rema1000 – Flemming Ditlev Braasch som beskæftiger ca. 32 (primært) unge i fritidsjobs
✔ Fællesskabet Ung – nystiftet forening som er mødested for ensomme unge.
Og så får vi særligt besøg af Camilla Adelsted Mikkelsen som IPS konsulent i Lejre Kommune – hun arbejder med inklusionskapaciteten i de private virksomheder i forhold til at beskræftige mennesker med psykisk sårbarhed.
Der bydes på sandwich og drikkelse, som afslutning på en spændende rundvisning.
Tilmelding er nødvendig, da deltagerlisten deles med de tilmeldte inden mødet.
Bestyrelsen havde trukket i arbejdstøjet, og deltog med en stand sammen med Henrik Hammer fra Vintre Mølle Distillery.
Her mødte vi mange medlemmer i løbet af aftenen og nye interesserede.
En flot aften med fantastisk vejr, som fejrede både Hvalsø Kulturnats 25 års jubilæum og starten på Klimaugen i Lejre.
Den lokale tilstedeværelse og synlighed er vigtig for vores forening, og kender du til arrangement eller event, som vi bør deltage i – så sig endelig til med en mail til info@lejre-erhvervsforum.dk
Frem til i morgen fredag d. 20. september kl. 24 kan du stemme på din favorit virksomhed – det foregår med et “like” på inddragelsesplatformen.
Prisen afgøres d. 30. september af Lejre Kommunes udvalg for Erhverv, Klima & Lokal udvikling og vinderen offentliggøres ved Erhvervskonferencen på Ledreborg Slot den 7. oktober. Vinderen af årets Erhvervspris modtager et gavekort på 5.000 kr. til aktiviteter for virksomhedens personale.
Sidepræmien er en publikumsfavorit som modtager et gavekort på 2.000 kr. til aktiviteter for virksomhedens ansatte.
Billedet viser den aktuelle stemmeangivelse i skrivende stund.
Tidligere års vindere er: Vestergaard Company, Herslev Bryghus, Bondeskovgaard Savværk, Spor 3, Junckerhaven, Skoemagerkroen, Cake Creations og Godis Grønt (2023 på billedet).
Jeg har igennem nogle møder mødt et medlem af vores forening, som har delt denne erfaring med mig, og jeg har fået lov til at dele anonymiseret.
Iværksætteren driver sin forretning i en af vores nabo kommuner, og har igennem de sidste 2 år taget imod mange borgere fra jobcenteret. Flere i kortere praktikforløb/jobafklaringsforløb og en håndfuld i egentlig ansættelse i flexjobs. Her har iværksætteren investeret i meget tid og hjælpemidler/kontormøbler.
Det store hjerte er en inkorporeret del af virksomhedens værdigrundlag og vision. Så det har været naturligt og værdifuldt for iværksætteren at hjælpe borgere ud i jobs og få en hverdag i kortere tid hos virksomheden.
Det viser sig så, at iværksætteren er gået glip af forskellige tilskud fra kommunen såsom mentorstøtte, hjælpemidler til indretning af kontor og lign.
Jobcenteret har ikke oplyst om mentorordningen, som kompenserer for timer anvendt til at støtte og lære borgen op, eller at kan søges til særlige hjælpemidler når der indrette en kontorplads til en flexjobber med handicap.
Iværksætteren føler sig misvejledt af jobcenteret, og er egentlig ærgerlig over ikke at kende egne muligheder bedre. Efterfølgende er dialogen med jobcenteret blivet udvidet dog ikke med et positivt udfald. For iværksætteren bliver nu opfattet som grisk, da iværksætteren selv fremkommer med ønsker om kompensation. “Grisk” er det ord som jobcenter medarbejderen benytter.
Jeg kan sige, at jeg er chokeret over denne erfaring. Iværksætteren har investeret meget (og dyrebar) tid i at hjælpe andre (og kommunen). Alt for meget for det har faktisk udvandet egen forretning og fjernet vigtig fokus fra salg og drift. “Heldigvis“ driver vores medlem sin virksomhed udenfor Lejre kommune, så her er der ikke tale om “vores” jobcenter eller kommunale medarbejdere.
Socialt ansvar fordrer overskud og partnerskab fra de involverede aktører, og jeg vil derfor lægge en føler ud. Er det et emne, som vi skal belyse til et netværksmøde?
De bedste hilsner
Alice Nielsen
Torsdag d. 21. november fra kl. 18-22 på Sonnerupgaard Gods.
Sæt kryds i kalenderen – tilmeldingen bliver muligt start oktober.
Konceptet bliver som sidst: 3 retters lækker menu i fantastiske omgivelser med introduktion af virksomheden og aktiviteterne. Drikkelse for egen regning, og kuvertpris første tilmeldt pr. medlemsvirksomhed til 225kr inkl. moms, herefter pr. tilmeldt 450kr. inkl. moms.
Nyt i år vil være de fantastiske rammer på Sonnerupgaard Gods og introduktion af godsejer Anders Puge Ferm-Knudsen. Maden leveret af Fasaneriet.
Vi tilbyder i år 3 forskellige julearrangementer man kan tilmelde sig som privat eller virksomhed, herunder:
Skoemagerkroens Julearrangement
Velkomst med snack
Julebord af 7 klassiske serveringer
Inkl. risalamande og 1 mandelgave pr. selskab
(se menuen længere nede på siden)
Øl, vin, sodavand og vand ad libitum under maden
Baren lukker 00:30
Pris 999,- pr. pers.
***
Skoemagerkroens Julefest
Velkomst med snack
Julebord af 7 klassiske serveringer
Inkl. risalamande og 1 mandelgave pr. selskab
(se menuen længere nede på siden)
Øl, vin, sodavand og vand ad libitum under maden
Fri bar efter maden med øl, vin, vand
2 long drinks pr. pers. efter maden
Baren lukker 00:30
Pris. 1199,- pr. pers.
***
Skoemagerkroens Store Julefest
Velkomst med snack
Julebord af 7 klassiske serveringer
Inkl. risalamande og 1 mandelgave pr. selskab
(se menuen længere nede på siden)
Øl, vin, sodavand og vand ad libitum under maden
Fri bar efter maden med øl, vin, vand, long drinks
Baren lukker 00:30
Pris. 1355,- pr. pers.
Læs mere om Skoemagerkroen’s julemenu’er
Som medlem af Lejre Erhvervforum har du en side i Handl Lokalt.
Bogen har været tidligere været trykt og uddelt igennem vores netværk.
Til generalforsamlingen i Marts 2024 blev det besluttet at fortsætte den elektroniske udgave og profilere medlemmerne mere tydeligt igenne den med side opslag mv.
Indtil videre har vi opdateret bogen så aktive medlemmer der har indsendt tekster og billeder vises, og nu skal DU tjekke dine oplysninger.
ER du allerede optaget i den elektroniske bog? Så tjek dine oplysninger og billeder
Er du IKKE i den elektroniske bog allerede? Så skal du oprettes
Først åbner du linket “Se Handl Lokalt her og find din side” – brug evt. søgefunktionen i toppen af højre hjørne.
Se Handl Lokalt her og find din side
Både opdatering af eksisterende side og oprettelse af ny foregår ved at du åbner linket “Opdater min profil i Handl Lokalt” – indtaster dine oplysninger, indsætter din profiltekst og billeder.
Målet er at alle medlemmer skal have en side, medmindre man fravælger det.
Fremover vil den elektroniske udgave blive brugt mere til profillering af vores medlemmer på hjemmeside, sociale medier og annoncer – så skynd dig at opdatere dine oplysninger og billeder !
Billedet er første medlem i Handl Lokalt, hvor Bygma Hvalsø er.
Opdater min profil i Handl Lokalt
Har du spørgsmål eller udfordringer med at opdatere eller oprette din profil, så skriv til Nis Sørensen på bog@lejreerhvervsforening.dk
Fredag d. 6. september deltog 10 virksomheder i et spændende eftermiddagsmøde hos Vintre Mølle Distilleri, hvor Henrik Hammer bød på smagsprøver af The Testament Gin samt en alkoholfri version.
Emnet om ESG blev afholdt som led i Lejre’s Klimauge, og Nynne Larsby Friis, Erhvervschef i Lejre Kommune beskrev eftermiddagen således på sin LinkedIn profil:
“ESG-dagsordenen er bare ikke til at komme uden om, heller ikke som SMV ♻️Derfor var det mega fedt at kunne skyde årets klimauge i Lejre Kommune i gang med et spændende videns- og netværksarrangement om ESG tilrettelagt af Lejre Erhvervsforum 👏I lun septembersol og smukke rammer blev dagen afholdt på Vintre Møller Destilleri hos Henrik Hammer. Henrik er en pioner når det gælder bæredygtighed i sin branche, noget han også har høstet international anerkendelse for 🥇 Henrik gav konkrete eksempler på både metode, proces og konkrete indsatser, som har bragt destilleriet langt – bl.a. i forhold til emballage, solceller, råvarer m.m.Anne Bobjerg Bank fra B Align gav et crash course i regler og regulativer, og oversatte dem til virksomhedshverdag for SMV’er. Jeg er helt enig med Anne, når hun siger “Se at komme i gang før din konkurrent” 😉Alice Nielsen fra unicitet gav konkrete eksempler på workshop-formater, man kan bruge til at sparke processen i gang i egen virksomhed eller værdikæde.Tak for et godt og vigtigt arrangement 👌Hos Erhverv Lejre står vi klar til at sparre med de lokale virksomheder om bæredygtighed, ESG og tilskudsmuligheder.”
CVR nr: 36117281